Kriterier for udpegning og udvidelse af risikoområder
Grundlaget for udpegningen af yderligere risikoområder samt udvidelsen af to af de allerede udpegede områder skal findes i en justering af metoden til national risikovurdering samt kommunernes høringssvar i 2011.
Der er foretaget justeringer i metoden, så den i højere grad:
- Inkluderer risikobegrebet i sin helhed, så det ud over ejendomsværdi og antal berørte husstande også inddrager andre sårbarhedskategorier: Befolkningstæthed, arealanvendelse, kulturarv, infrastruktur, risikovirksomheder, beredskab, kritisk infrastruktur og økonomisk aktivitet. Herved opnås et mere reelt billede af oversvømmelsesrisikoen. Det betyder samtidig, at væsentlige negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet integreres i risikovurderingen. Dette er i tråd med en række internationale aftaler, som Danmark deltager i, bl.a. Sendai Framework for Disaster Risk Reduction (SFDRR)1 og
FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling 2015 – 2030 (the Sustainable Development Goals (SDG)) 2.
- Inkluderer det dynamiske aspekt i oversvømmelsesrisikoen; det vil sige ændringer i faren eller sårbarheden. Faren kan fx ændres ved hyppigere og voldsommere stormfloder eller en ny oversvømmelseskilde. Sårbarheden kan forøges gennem etablering af ny bebyggelse eller tilflytning til oversvømmelsestruede områder eller nedsættes gennem risikostyringsplaner eller beskyttende tiltag.
- Tager højde for, at kortmaterialet kan anvendes selvstændigt, uanset om en kommune er udpeget eller ej.
- Danner et robust koncept, der som udgangspunkt kan anvendes over flere planperioder
I justeringen er der desuden lagt vægt på, at metoden i den nationale risikovurdering bliver lettere forståelig for kommunerne.
I den justerede metode anvendes et nationalt 100 x 100 m grid langs alle kyster og vandløb. I nettet bestemmes risiko på en skala fra Meget lav til Meget høj og illustreres med farvekoderne grøn – gul – orange – rød – lilla.
Den tekniske fremgangsmåde er kendt fra tidligere arbejde publiceret af Kystdirektoratet, herunder kortlægningen i 2. plantrin, første planperiode af oversvømmelsesdirektivet (KDI, 2013) og Kystanalysen (KDI, 2016).
Justeringen af metoden sker ved udregning af risikoen som et indeks ved at kombinere faren for oversvømmelse med sårbarheden ved en oversvømmelse. Metoden bygger på konceptet udviklet i RISC-KIT, et EU støttet projekt med deltagelse af FN, rådgivere og nationale europæiske interessenter (www.risckit.eu), men er justeret således, at den reflekterer danske forhold.
De udpegede kommuner modtog risikokort i efteråret 2018. Desuden kan alle resultater ses og som noget nyt downloades direkte fra WebGis.